'Giv bøgerne din stemme' er en bog fyldt med råd, vejledninger og stemningsfyldte billeder om den værdi, højtlæsning har for børn.

Forfatter til bogen er Jens Raahauge, som er mangeårig formand for folkeskolelærerne i Dansklærerforeningen.

Herunder kan du læse et uddrag af bogen og samtidig downloade det som PDF-fil, kvit og frit.

Med din stemme og 15 minutter om dagen kan du være med til at gøre en stor forskel i børns liv. Blot ved at læse højt for dem.

 

UDDRAG AF 'GIV BØGERNE DIN STEMME - INSPIRATION TIL OPLÆSNING'
af Jens Raahauge
Dansklærerforeningens Forlag, 2013

Hvor er billederne?

”Hvorfor viser du os ikke billederne?” spurgte en elev i 6. klasse, da hans lærer bladrede efter at have læst det første opslag i en ny bog. ”Fordi der ikke er nogen,” svarede læreren. ”Hvordan kan vi så vide, hvordan det, vi hører om, ser ud?” spurgte eleven.

Eksemplet stammer fra en amerikansk skole og står at læse i Jim Trealiase’s The Read-Aloud Handbook (Penguin 1982). Måske er det urealistisk i dansk sammenhæng, og dog, billedbogsdominansen i vuggestue, børnehave og indskoling er bestemt ikke aftaget. Vi er ved at miste troen på, at børn kan koncentrere sig om en fortælling, der alene skal fænge i ørerne. Men i 6. klasse? Alligevel peger replikskiftet på noget helt centralt ved oplæsningen – og fortællingen i øvrigt: Oplæseren skal med sin stemme ånde på bogstaverne, så de får liv i tilhørerne og bliver til en indre film. Oplæsning skal vække forestillingsevnen hos dem, der lytter, skal stimulere det, der er så vanskeligt og så centralt ved fiktion: at fange det, der står mellem linjerne.

Oplæsning er et tilbud til alle, der skal have en god fortælling eller et fint digt, men især er det en udstrakt hånd til dem, der ikke kan læse, ikke vil læse eller hader at læse.

Læsning er en vigtig færdighed at mestre for alle i det moderne samfund. Men glæden ved læsning kommer ikke af sig selv, for det at lære at læse er hårdt arbejde

Men nutidens børn og unge har nemmere adgang til store dele af informationerne og af eventyrene end gennem slidsomt arbejde med bogstaverne. De skal blot lade det strømme ind gennem digitale skærme og ørepropper. Derfor skal der mere motivation til at få styr på læsearbejdet end blot en udsigt til alt det nye og ukendte. Derfor skal vi blandt andet gennem oplæsning af tekster, der er sværere end det, børnene og de unge ubesværet kan læse, lade dem fornemme den forestillingsevne, som læsning sætter fri, og den adgang til andres tanker og følelser, som litteraturen er det eneste medium, der kan give.

Oplæsningen skal berige fællesskabet, motivere til selvlæsning og skabe film på indersiden af øjenlågene.

Kom, sæt dig og lyt

At læse op er at sætte lyd på bogstavernes partitur, at bruge sin stemme som instrument.

Men ikke alle er professionelle oplæsere, og alligevel kan og skal de være med i oplæsernes kreds. Man kan let omskrevet sige, at enhver læser op med sit næb. En lærer, en pædagog og en børnebibliotekar bør via deres uddannelser have en gedigen, håndværksmæssig tilgang til det at læse op. Disciplinen hedder retorik. Dette vender jeg tilbage til.

Og forældre har gennem det, at de er forældre, en samhørighed med deres barn/børn, som nærmest pr definition forærer den nærhed, som kompenserer for eventuelle tekniske oplæsningsmangler.

Når det er påkrævet, at vi voksne jævnligt minder hinanden om, at det er betydningsfuldt at tage sig tid til at læse op for sit barn, skyldes det ikke mindst, at det er nemt at springe det over, og alligevel synes vi, at barnet er godt underholdt med spil børnefjernsyn eller synkroniserede Disney-serier.

Fra skolens side vil vi sige til forældre, at de bør læse op for deres børn for at gøre dem fortrolige med bogen og skriftsproget, for at styrke deres læsning og for at stimulere deres sprog. Og det er alt sammen godt nok. Men kære forældre, gør det først og fremmest for nærhedens skyld!

Ordforråd, ordforråd, ordforråd

At sætte ord på verden er at erobre den, at gøre den til sin. Og at sætte ord på verden, er at kunne dele sin verden med andre.

Børn skal, akkurat som alle andre i en verden i forandring, hele tiden have udviklet og forøget deres ordforråd for at kunne udtrykke sig og for at kunne tænke, så de er på sprog med deres virkelighed. Men vi har indrettet os sådan, at børnene gennem deres opvækst er sammen med jævnaldrende i en stor del af deres vågne timer.

Én af de måder, børn kan møde en lidt ældre og større verden på, er gennem litteraturen; herunder gennem oplæsningen, da mange af historierne er lige i overkanten i sværhedsgrad for en del af børnene, hvis de skal kunne nyde pointerne og finurlighederne i handlingen. Man må huske på, at den energi der går til afkodning af teksten, bliver taget fra evnen til at opleve fortællingen.

At have et rigt og varieret ordforråd giver mulighed for at udtrykke sine indtryk, følelser og meninger nuanceret – til glæde for både en selv og for ens omgivelser. At opbygge et stadigt større aktivt ordforråd sker gennem stadig brug af nye ord. Og oplæsning er velegnet til at give ord, man ikke umiddelbart ville bruge, en mulighed for at blive en del af ens aktive ordforråd.

Et kvarter om dagen

For omkring 30 år siden lavede den svenske Utbildningsradioen en undersøgelse, som viste, at svenske forældre fik talt med deres børn i gennemsnit syv minutter om dagen – og en smule mindre i weekenden. Siden er der kommet uanede mængder af tv-kanaler og lige så uanede mængder af spil, samtidig med at børnenes ophold i institutioner, klubber og aktiviteter uden for hjemmet er steget, så de syv minutter er måske skrumpet en del.

Allerede dengang virkede undersøgelsens påstand provokerende, men jeg prøvede at tage et stopur for i det mindste at få tal på, at jeg var med til at trække gennemsnittet op, og opdagede, at syv minutters samtale faktisk føles som lang tid.

I Danmark reagerede en seminarielærer med kampagnen ”Har du talt med dit barn i dag?” og i Sverige indledte nogle skoler og forældreorganisationer en kampagne, de kaldte ”En kvart om dagen”. Initiativet gik ud på, at man skulle læse højt for sit barn i et kvarter hver dag. Dette ville forøge det sproglige samvær til det dobbelte. Og evalueringer viste, at det virkede – på indskolingselevernes læsefærdigheder.

Ideen blev taget op af den danske forældreforening, som dengang hed Skole og Samfund. Man opfordrede forældre til at indgå en kontrakt med skolen/dansklæreren: Hvad enten solen skinner, der er fodbold i tv eller fest i familien, så lover jeg/vi at læse højt for mit/vores barn i et kvarter om dagen!

De steder, hvor succes'en var størst, var der, hvor kontrakten blev taget alvorligt, således at:

- Forældre og børn var sprogligt sammen i mindst et kvarter

- Barnet helt konkret fornemmede bogens og skriftsprogets karakter og magi

- Barnet fik lejlighed til at overtage noget af læsningen, højtlæsning som oplæsning

- Forældre og børn fik en rituel, rar ramme om læseoplæringen

Og så er der jo mulighed for at søskende kan bidrage til, at de 15 minutter kan blive til 30.

Indholdet bygger på mine erfaringer og oplevelser, men hvis blot dele heraf kan inspirere eller ægge andre til at lade tale og skrift spille sammen, så har jeg opnået at få bekræftet, at erfaringsudveksling gør alle rigere. 

(Ovenstående er et uddrag af 'Giv bøgerne din stemme - inspiration til oplæsning' af Jens Raahauge, Dansklærerforeningens Forlag, 2013) 

Vil du læse mere? Så kan du hente inspiration her:

Litteratur

Fabricius, Julie og Thore Roksvold: Anvendt retorik. Akademisk Forlag 2008

Fælles Mål 2. Dansk. Undervisningsministeriet 2009

Pennac, Daniel: Glæden ved at læse. Klim 1995.

Raahauge, Jens: Læs op – og slå på ordets strenge. I Læselyst og læring, redigeret af Sigrid Madsbjerg og Henriette Romme Lund, Dansk Psykologisk Forlag 2012.

Raahauge, Jens: Oplæsning – mundgodt, øresmovs og appetit på mening. I Mundtlighed – teori og praksis, redigeret af Vibeke Boelt og Martin Jørgensen, Kvan 2009.

Skyum-Nielsen, Peder: Godt dansk. Odense Universitet 2008.

Sønsthagen, Kari og Jens Raahauge: Lærervejledning til En drøm om vinger. Dansklærerforeningen 2002.

www.dansklf.dk – grundskole – undervisningsforløb, forfatteroplæsninger ved Billedromaner, Frit for fantasi og Illustreret Verdenslitteratur

www.dr.dk/bonanza - diverse forfatterstemmer og litteraturoplæsninger